Anita Hummelshøj Mikkelsen

”Mennesker har mediteret i flere årtusinder i Østen, men først i 1960’erne kom meditation til Vesten og er med tiden blevet mere og mere populært. Her ser vi på, hvad meditation er, og hvad det gør ved krop og sind ifølge forskerne.

Til trods for at meditation er blevet dyrket af buddhistiske munke i årtusinder, er der ikke noget af Østens mystik over at meditere. I dag er meditation mest kendt i Vesten som et enkelt redskab til større indre ro, og der findes mange forskellige retninger. Alligevel er der en række fællestræk ved al meditation ifølge Ulrich Kirk, der i sin egenskab af lektor i psykologi og hjerneforsker ved Syddansk Universitet også beskæftiger sig med at undersøge effekterne af meditation.

- Selvom der mig bekendt ikke findes en fast definition af begrebet meditation, går al meditation ud på at bruge viljen til at træne sin opmærksomhed på en bestemt måde, så man retter den imod det, der sker i øjeblikket. Man gør det uden at være dømmende, det vil sige uden at bedømme det, der sker i nuet, som godt eller skidt. Man lægger alene mærke til det, som er her og nu, siger Ulrich Kirk.”

…

”KAN SAMMENLIGNES MED STYRKETRÆNING

Ulrich Kirk sammenligner meditation med styrketræning:

- Hvis du træner bestemte muskler, kan du efter noget tid se en forandring, fordi musklen begynder at vokse. Det er det samme, der sker med hjernen. Den ændrer sig, når man har mediteret et stykke tid.  Om ændringerne så forsvinder igen, hvis man holder op med at meditere jævnligt, ved vi ikke. Det er ikke undersøgt. Jeg vil dog formode, at effekten forsvinder igen, hvis man holder op med at træne meditation. Man skal bruge det, man har lært for at fastholde en ændring, siger Ulrich Kirk.

VIRKER AFSTRESSENDE

Når man mediterer, falder nervesystemet til ro. Det sker blandt andet ved, at det parasympatiske nervesystem aktiveres. Denne del af vores nervesystem kan vi ellers ikke selv styre med vores vilje. Hjerterytme, blodtryk, puls og åndedræt bliver roligere. Samtidig falder mængden af stresshormonet kortisol, og hjernen udskiller større mængder af signalstoffet dopamin, som er et hormon, der får os til at føle velvære.

Når meditation også har vist sig effektivt ved stress, som for eksempel Mindfulness-Baseret StressReduktion (MBSR) har, kan årsagen være, at der er nedsat aktivitet i amygdala, og at det gør os bedre til at mærke kroppen og lytte til dens signaler i stedet for at lade os stresse.

FORBEDRET KONCENTRATION

En anden undersøgelse af den meditation, man laver inden for MBSR, viste at studerende, der fik undervisning og dyrkede meditation i 20 minutter ad gangen i 4 uger, før de skulle til eksamen, klarede sig bedre til eksamen end kontrolgruppen, der fik undervisning i kost og madlavning.

- En del af forklaringen på, at mindfulness-gruppen fik bedre eksamensresultater er, at de blev bedre til at være opmærksomme i nuet, det vil her sige, at de blev bedre til at koncentrere sig om det, de skulle læse, så selv for dem kedelige lærebøger blev læst med større opmærksomhed. Deltagernes arbejdshukommelse blev desuden styrket, og det ser ud til at være en generel effekt af mindfulness meditationstræning, er der flere studier, som peger på. Hvis arbejdshukommelsen forbedres, kan det også forklare, at forsøgsdeltagerne klarede sig bedre til eksamen, fordi en af arbejdshukommelsens funktioner er at fastholde indkommende information, siger Ulrich Kirk.

KAN HJÆLPE VED DEPRESSION OG ANGST

Meditation kan have effekt på flere typer af psykiske problemer og adfærdsforstyrrelser, tyder nogle studier på. Det antages, at meditation kan virke forebyggende på tilbagefald ved depression og angst. Hvis man har haft en depression, er der 60 procents risiko for en ny depression. Ved to depressioner er risikoen 70 procent, og ved tre depressioner er den 90 procent.

- Hvis man dyrker mindfulness meditation, reduceres risikoen betragteligt for tilbagefald. Forklaringen kan være, at de negative tanker efter depressionen stadig er gemt på hjernens harddisk og derfor hurtigt kan dukke op igen, når man oplever modgang. Meditation kan føre en over i en opmærksomhedsmodus, hvor man kan se, hvad der foregår, og at man nu er i gang med at tænke de samme tanker. Man kan dermed genkende mønstret, og gennem meditation kan man lære at iagttage de negative tanker i stedet for at gå ind i dem og identificere sig med dem, siger Ulrich Kirk.”